Antropologi og Digital Bydel – Det færdige produkt / Gruppe 2
Et hold af antropologistuderende fra Aarhus Universitet fik for et par måneder siden til opgave at kaste deres faglighed ind i projektet Digital Bydel. I det følgende kan du læse om de mange udfordringer og frustrationer, der mødte de hårdtarbejdene menneskekendere. Heldigvis kan du også blive klogere på de mange positive og overraskende læringspunkter, som arbejdet førte med sig.

Da vi første gang blev præsenteret for projektet Digital Bydel var vi lettere skeptiske, tilmed lidt afskrækkede, på grund af al den snak om digitalisering – for ’det digitale’ var ikke et emne som vi fandt særlig interessant. Vi kunne naturligvis godt se, hvorfor projektet var antropologisk relevant, og ligeledes, hvorfor Borgerservice gerne ville have os til at deltage, men vi havde svært ved at finde vores fodfæste og engagement i projektet. Hvad kunne vi bidrage med, som både var meningsfuldt for os, og som samtidig var noget Borgerservice kunne få gavn af?

Vi erfarede dog i løbet af processen, at projektet handlede om noget mere, end blot at gøre borgerne mere parate og modtagelige over for nye digitale løsninger. Det handlede også om, at Borgerservice gerne ville have en bedre forståelse af borgerne og deres livsverdener, og at de ønskede at komme mere i dialog med borgerne. Og her følte vi at vi kunne komme med et meningsfuldt bidrag.

Digital bydel

Vi ville gerne give Borgerservice et indblik i borgernes dagligdag, og hvad der havde betydning for dem, og fordi Borgerservice gav udtryk for, at især unge studerende var svære at få i dialog om

kring emner, såsom byudvikling, så blev det de unge vi fokuserede på. Og desuden valgte vi at fokusere på én af de fem århusianske bydele, som Digital Bydel opererer med, nemlig Øgaderne, da her bor rigtig mange studerende.

Vores problemstilling, som vi arbejdede ud fra, lød: Hvad skal der til for at unge borgere i Øgaderne har lyst til at engagere sig i udviklingen af deres egen bydel? Og ved hjælp af vores antropologiske metode, der i denne sammenhæng involverede forskellige former for kvalitative interviews, samt observationer i Øgaderne, undersøgte vi blandt andet, hvordan vores informanter forstod engagement, hvad de engagerede sig i, og hvordan de så deres egen rolle i relation til kommunen.

Disse indsigter i de studerendes liv og tanker viste, at der var en tydelig diskrepans mellem henholdsvis de unges og Borgerservices diskurser omkring borgerengagement og hvad ’den gode borger’ er for en størrelse. Ligeledes kunne vi identificere nogle ’barrierer’, der vanskeliggjorde kommunikationen mellem

den unge borger og Borgerservice, og i den forbindelse fandt vi Marcel Mauss’ klassiske antropologiske teori om gaveudveksling brugbar. Den går i korte træk ud på at alle mellemmenneskelige relationer skabes og opretholdes gennem (gave)udveksling, og at en relation derved kun kan opstå, hvis gaven modtages og bliver gengældt. Borgerservice forsøger at skabe en relation til de unge borgere ved at give dem en ’gave’ i form af at blive hørt og få lov til at påvirke deres egen lokalsamfund. Men der kan være forskellige årsager til, at de unge ikke modtager denne gave – eller ikke ønsker at tage imod den, hvilket er de såkaldte barrierer i kommunikationen. En af disse barrierer var, at mange af vores informanter ikke vidste, hvad en høring var, og andre havde aldrig fået en invitation til at deltage – og dermed ikke modtaget ’gaven’ fra Borgerservice. Ligeledes var de unge ikke altid sikre på, om denne ’gave’ var henvendt til dem. En anden væsentlig barriere var, at vores informanter udtrykte tvivl om de overhovedet blev hørt, og om det derfor var formålsløst at gengælde Borgerservices gave, eller også følte de, at det var angstprovokerende at tage imod den, fordi de ikke helt vidste, hvordan de skulle gengælde den. Borgerservice møder altså en udfordring med at få de unge i tale, fordi den relation som Borgerservice ønsker, muligvis indebærer for høje forventninger i forhold til, hvilken ’gave’ de unge føler, at de kan give igen. Eller vil give igen. For den sidste barriere er, at det skal være noget de unge selv føler er interessant eller relevant i deres liv. Så hvis gaveudvekslingen i form af borgerinddragelse skal blive en succes, kræver det, at Borgerservice tager højde for disse barrierer i deres fremtidige kommunikation ud til de unge.

Efter vores præsentation på Rådhuset har vi reflekteret over hele forløbet, og er kommet frem til, at det har været et lidt udfordrende, men meget lærerigt samarbejde. Og på trods af, at vi i gruppen har haft nogle op- og nedture undervejs i forløbet, så har vi uden tvivl gjort os nogle gode erfaringer, som vi kan tage med os videre. Og vi håber naturligvis, at vores antropologiske bidrag kan komme Digital Bydel til gavn i deres videre arbejde med projektet, som vi vil følge på sidelinjen fremover.

  • Gruppe 2: Thea, Lærke, Astrid, Sophie og Cecilie