Antropologi og Digital Bydel – Det færdige produkt / Gruppe 3
Et hold af antropologistuderende fra Aarhus Universitet fik for et par måneder siden til opgave at kaste deres faglighed ind i projektet Digital Bydel. I det følgende kan du læse om de mange udfordringer og frustrationer, der mødte de hårdtarbejdene menneskekendere. Heldigvis kan du også blive klogere på de mange positive og overraskende læringspunkter, som arbejdet førte med sig.

Vi står nu på den anden side af vores lille rejse i projektet ‘Digital Bydel’. Det har været en rejse ind i et projekt, der inden for rammerne hele tiden forandrede sig. Dette har både været udfordringen og fordelen ved at deltage som antropologistuderende. Nogle af de udfordringer vi løb ind i ret hurtigt var bl.a. at finde ud af, hvilken rolle vi skulle spille i projektet.

Hvad havde borgerservice brug for af os? Hvordan kunne vi hjælpe dem bedst muligt? Hvilken problemstilling skulle løses? Hvor skulle vi overhovedet starte?

Vi fandt hurtigt ud af, at der var rimelig frie spilleregler, så vi brugte lang tid på at diskutere, hvilken vinkel vi skulle tage. Og efter rammen var blevet sat og fokus fastlagt, blev det lettere at imødekomme de førnævnte spørgsmål.

En af de store fordele ved at deltage i et projekt som ‘Digital Bydel’ har været at lære at navigere rundt i en proces, som ikke bare går fremad, men som hele tiden bevæger sig frem og tilbage. Den iterative proces er bestemt ikke fremmed for os, men det har været lærerigt at opleve, hvordan den kommer til udtryk i praksis gennem et aktuelt projekt som ‘Digital Bydel’.

Vi er glade for at have været en del af projektet og håber at vores kvalitative indspark kan bruges fremadrettet. Vi er i hvert fald blevet en praktisk erfaring rigere. Tak for det.

Vores fokus har ændret sig igennem arbejdet med projektet. Indledningsvis var vi meget fokuserede på selve prototypen, og vi ville undersøge borgernes respons på den, når den blev sat ud i bydelen. Dette blev der imidlertid sat en stopper for, da afprøvningen af prototypen blev udsat. Derfor måtte vi revurdere vores fokus og bidrag. Eftersom ‘Digital Bydel’ er en del af en større landsdækkende digitaliseringsstrategi, besluttede vi, at vi nu ville se på, hvorledes det digitale indgik i borgernes hverdag – både helt generelt, men også specifikt i kontakten med det offentlige. Herudover besluttede vi, at de borgere, vi ville tale med, skulle være digitale og it-kompetente i den forståelse, at de skulle være vante brugere af digitale medier såsom mobiltelefon og computer. Denne beslutning traf vi fordi, vi ønskede, at vores bidrag til projektet skulle tale direkte ind i projektet ‘Digital Bydel’ – dvs. frem for at fokusere på forhindringer og ulemper ved det digitale, ville vi i stedet se det digitale som et mulighedsrum, hvori der var potentiale for borgerinddragelse. Herudover fandt vi, at der i den generelle digitaliseringsdebat var et meget stort fokus på såkaldte it-svage borgere, der trods alt udgør et fåtal, og hermed blev de it-kompetente glemt.

På baggrund af vores undersøgelse kunne vi bl.a. konkludere, at digitale medier – med smartphonen i centrum – er en integreret del af borgernes hverdag. De bruges både i private og arbejds-/studierelaterede sammenhæng, og de har ændret folks vaner og praksis – eksempelvis fortalte en borger, at hun ikke længere tjekkede sin fysiske postkasse. I vores endelige præsentation endte vi derfor med at anbefale, at projektet ‘Digital Bydel’ skal tage udgangspunkt i og have en sammenhæng med borgernes allerede eksisterende praksisser – både de digitale og de analoge. Det skal med andre ord være så let som muligt for borgerne at bidrage.

  • Gruppe 3: Mie og Pernille