Blog – DokkX

Udvikling af nye velfærdsteknologier på DokkX

Aarhus kommunes interaktive udstilling af velfærdsteknologi, kaldet DokkX, har i en periode på lidt over 3 måneder, haft udstillet Digital Bydels interaktive telefonboks. Installationen skulle i dette regi bruges til, at indsamle idéer til videre udvikling af nye velfærdsteknologier. DokkX ønskede at indsamle nye idéer til velfærdsteknologi, da deres samarbejdspartner VTU (velfærdsteknologisk ) årligt råder over 10 millioner kroner til pilotprojekter indenfor velfærdsteknologi. VTU og DokkX ønskede, at disse pilotprojekter i høj grad skulle genereres ud fra borgernære problemer. Ved hjælp af Digital Bydels interaktive telefonboks blev det muligt at indsamle disse borgernære problemer og/eller idéer, men det skulle vise sig, at blive sværere end først antaget.

 

Den svære fødsel – at få indsamlet idéerne

Digital bydels interaktive telefonboks er i udgangspunktet designet til at informere, involvere og indgå i dialog med borgerne i et byrum, hvor larm fra trafik husere og ikke i en lukket og mindre larmende udstilling. Det blev derfor hurtigt klart, at installationen måtte flytte plads fra at stå inde i udstillingen, til at stå ude i gangarealet, hvor udstillingen starter og slutter. Hermed opnåede DokkX en mere privat atmosfære, når borgerne skulle indtale deres svar. Derudover gjorde DokkX det muligt for borgerne at skrive sin idé ned på et stykke papir ved siden af installationen og putte det i en kasse. På den måde, blev idéerne fra borgere, der havde svært ved at indtale sit svar mundtligt også indsamlet. Nudging blev også brugt i DOkkX’s indsamling af idéer til udvikling af nye velfærdsteknologier, da man satte gule fodspor på gulvet, som ledte borgerne hen til installationen.

 

VTU’s fremtidige brug af borgersvar  

Efter at have ændret på setup’et af Digital Bydels interaktive telefonboks fik DokkX stor succes og fik indsamlet en masse svar, som VTU’s styregruppe nu går videre med.  Styregruppen, som består af økonomichefer fra samtlige magistratsafdelinger i Aarhus Kommune skal nu fremtidigt evaluere borgernes svar ud fra bl.a. områderne; erhverv, læring, miljø og sundhed, og se om nogle ligger op til et fremtidigt pilotprojekt indenfor velfærdsteknologi.

 

Af Mie Ryø Mathiesen
Projektmedarbejder, DokkX